Australsk Fedthale Gekko ( Australian Barking Gecko / Underwoodisaurus Milii )

Den Australske Fedthale Gekko er også kendt som Australien Barking Gecko, og Australien Thick-Tailed Gecko, vi mener det er en af de flotteste Australske Gekkoer.

Denne Gekko er siden første registrering i 1823, blevet omklassificeret 22 gange, men det videnskabelige navn er Underwoodisaurus Milii. ( udtalelsen skulle være "Under-wood-ee-soreus millee-eye" ) 

Der findes 2 store arter af Underwoodisaurus familen, den vestlige U.Milii er den mest almindelige i hobbyen, den østlige U.Husbandi er meget mere sjælden, og typisk lidt mindre.

Det er ikke ualmindeligt at finde disse i stenede sprækker, og under vegation, i samlede grupper bestående af flere voksne, og unge.

Den Australske Fedthale Gekko findes i 4 farvefaser: Mørk, normal, lys og ultra lys, dog vil de fleste opdrættere bruge de 2 farvefaser Normal eller Lys/Hypo ( Hypomelanistic )

Den Australske Fedthale Gekko kan virke lille og skrøbelig, men de er rent faktisk rimelige robuste, og har personlighed, og attitude, men skal aldrig løftes i halen, da de kan smide den i forsøg på forsvar, der vil dog vokse en ny hale ud med tiden, men det bliver aldrig det samme.

Denne Fedthale Gekko er forholdsvis nem at gøre håndtam, og ses mere ude af deres skjul i dagtimerne end mange andre Fedthale Gekkoer, men de skal dog håndteres med måde, så de ikke stresses, og dermed mistrives.

 

Fuldvoksen størrelse

længde 11-14 cm (afhængig af køn, hunnerne er størst)

 

Forventet levealder

Op til 10-15 år. ved rigtig forhold.

 

Anbefalet størrelse og indretning af terrarie

Terrariet skal være af et egnet materiale som fx glas, træ eller plastic. Terrariet skal have en størrelse og indretning, der giver dyrene mulighed for at udfolde en naturlig adfærd.

Den Australske Fedthale Gekko er bundlevende dyr, men er også gode klatrere, og derfor vil en god baggrund, og grene være et hit i terrariet.

Størrelse på terrariet til et par eller trio (en han og to hunner) kan være H40 x D40 x L60 cm. For hvert ekstra dyr øges bundarealet med 1/3.

Terrariet kan indrettes med sten og planter. Det er yderst vigtigt at de har en fugthule de kan søge ind i, selve bundlaget skal være tørt sand, evt. special Gekko sand, men alm. terrariesand kan også bruges, da forstoppelse i tarme ikke er samme problem for disse Gekkoer, som med fek.s. Leapard Gekkoen.

Gekkoer skal altid have adgang til frisk vand i en skal, og evt. sprøjtet på nogle store blade, da nogle af dyrene foretrækker at indtage væske på denne måde.

Afføring skal fjernes jævnligt.

 

Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Terrariet skal imødekomme Gekkoens behov for at veksle mellem opholdstemperatur på 20-30gr. i dagtimerne, den kolde ende skal have stue temp, og den varme ende skal max være 30gr., denne Gekko trives ikke i for varme terrarier ( brug ikke varmepære, da den hæver temperaturen i hele terrariet ) og terrariet må ikke stå direkte i solen, ikke kun pga. høj varme, men også fordi denne Gekkoes øjne er følsomme, og ikke tåler det stærke lys.

Man skal anvende en varmemåtte eller varmekabel under terrariet og en termostat til at regulere temperaturen, så det ikke bliver for varmt.

Den Australske Fedthale Gekko har ikke brug for UV lys, men det er altid godt at lave en døgnrytme med lys, og døgnur. 

Dyrene skal have adgang til en fugtboks (en lukket hule/boks med fx fugtig spagnum, vermeculite eller køkkenrulle). Dette giver gekkoen de bedste muligheder for at skifte ham. 

 

Fodring

Foderet består af alle former for levende insekter og larver, som dyret vil spise. Som hovedregel må foderemnet ikke være større end svarende til den længde, der er mellem dyrets øjne. Foderdyr til gekkoer skal rystes i en vitaminblanding med kalk specielt fremstillet til krybdyr.

 

Sociale behov

Dyrene er rimelig sociale, og flere dyr kan sagtens holdes sammen. Man vil ofte finde dem i de samme huler eller på de samme varmesteder. Der må aldrig holdes to hanner i samme terrarium.

 

Formering, yngelpleje 

Mange opdrættere køler deres Gekkoer i 6-12 uger i vinterhalvåret, dette er der dog en del der ikke mener er nødvendigt med den Australske Fedthale Gekko, da den af natur stopper med at avle i vinterhalvåret, så der menes ikke at der er visbar forskel på om det er bedst at køle eller ej.

Går hun og han sammen eller bliver sat sammen, vil en parring som oftest finde sted, hvis hunnen er modtagelig. Parringsakten starter med, at hannen vibrerer kraftigt med sin hale og napper hunnen på kroppen. Parringsakten kan se voldsom ud, og hunnerne kan få bidmærker, selve parringen varer tit i 30-60 min.

Efter ca 30 dages drægtighed skal hunnen lægge sine æg, og her er det vigtigt at hun ikke distraheres, og stresses, på dette tidspunkt skal hun have sin egen box i terrariet med fugtigt bundlag, og gerne kun et mindre hul som ind/udgang. ( de 2 æg hun lægger, kan tit ses i hunnens mave allerede efter 1-2 uger )

Når hunnen har lagt sine æg, skal disse i en lukket plastbeholder med fugtigt Vemiculite, og opbevares ved 27-29gr. i 58-62 dage, hvorefter de vil klække ( frisk luft tilføres beholderen en gang om ugen )

Forældrene yder ingen yngelpleje, da ungerne kan klare sig selv, fra de er klækket, og det anbefales at de kommer i mindre beholder med fugtigt køkkenrulle indtil de har skiftet ham, herefter kan de tilbydes små fårekyllinger eller Blaptica dubia drysset med calcium pulver.

 

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Den sunde gekko har klare øjne uden nogen former for puds, uden rester af tidligere hamskifte, og dyret skal være årvågent. Gekkoens hale skal være tyk. Gattet skal være rent, og gekkoens afføring skal være fast.

Typiske tegn på sygdom er spisevægring, løbende og ildelugtende afføring, samt at gekkoen virker slap og inaktiv. Taber en gekko sig i vægt, og halen bliver tynd og slap, kan dette være tegn på mistrivsel og/eller angreb af parasitter. Det er vigtigt at få afklaret årsagen bl.a. ved at evaluere pasning og fodring. Tag en afføringsprøve og få den undersøgt hos en dyrlæge.

Holdes flere dyr sammen, skal det syge dyr isoleres. Ved mistanke om parasitter bør alle dyr undersøges, da smittefaren dyrene imellem er høj.

 

( Kilde : mysnakes.dk )