Grøn Anole - Anolis carolinensis

Beskrivelse.
Den Grønne anole, er en lille meget adræt øgle.
Tidligere blev den også kaldt og kendt under, ”Nordamerikansk kamæleon”.
Hvilket den en sjælden gang stadig kan findes under den dag i dag, dog mere som synonym til Grøn anole (Green anolis / Green anole), som er anerkendt internationalt popnavn.
Dette ”kælenavn” kommer helt naturligt grundet dens evne til at skifte farve, men også øjnenes udformning – samt bevægelses mønster.
Anolen har ca en længde på 12-22 cm, hvor halen udgør op i mod 50 % at totallængde.

Dens farver variere fra mørk-brun til helt tyrkis-blå farver.
Farvespillet bruges blandt andet til at udvise underkastelse, dominans samt glæde.

Som tidligere skrevet er den Grønne anole en meget adræt øgle.
Den kan bevæge sig på næsten alle overflader, hvilket er meget praktisk ud fra dens levevis.

Dens fødder består af henholdsvis, fem tæer forrest og fire bagers.
Hver tå har en negl/klo, udover det består undersiden af tæerne af en række fine lameller, som virker ligesom vi kender det fra en lang række gekko arter – som meget så fine kroge, der gør den i stand til at kravle på meget glatte flader.
Udover dette besidder anolen også en stubesæk/pose.
Denne pose er oftest rødlig-violet/lilla, dog kan de også ses i helt lyserøde farver.
Mønsteret er ofte smalle hvide stribe, fra tid til anden ser det dog ud til den nærmest er polkaprikket.

Kønsforskel. 
Hannen har et større og bredere hoved, samt en stor strubepose, der udover er hannen ofte kraftigere bygget.
For helt små individer kan det være svært at se forskellen – hunner kan også se ud til at bære antydningen af en lille strubepose. Så her er det en skønssag.

Udover dette, skal det nævnes anolen er i stand til at smide halen som det er kendt fra andre arter i leguan familien.
Halen vil normalvis vokse ud igen, uden nogen problemer.

Levevis.
Anolen er det man betegner som trælevende.
Det vil sige, den er at finde i buske og træer fra ca en meter og op efter.
De er meget solelskende og vil være at finde fremme hele dagen.

Den lever generelt i fugtige miljøer, men er også at finde i byområder, hvor luftfugtigheden er en anelse lavere.

Anolen er en ekstremt aktiv øgle og bør derfor ikke mangle plads.
De bevæger sig rundt hele dagen og specielt under fodring er der meget aktivitet.
Favorit føde emner er – fluer, møl, sommerfugle (ja faktisk alt hvad der basker).
Dog tager de også gerne kakerlakker, græshopper og fårekyllinger – alt i alt er de ikke kræsne hvad angår foder.

Husk at bruge vitaminer og kalk.
Begge dele drysses på foderdyrene. Henholdsvis 2-3 gange om ugen og hver anden dag, burde være rigeligt.

Adfærd.
Både hanner og hunner er territoriale, der er derfor ingen gylden regel hvad angår antal sammen.
Nogen gange kan de holdes i grupper af 1.2 andre gange er 1.1 det maksimale antal for et terrarie.
En hovedregel er dog de skal have rigeligt med plads og bevægelsesmuligheder samt skjul.

Som allerede beskrevet har den Grønne anole et utroligt farvespektrum.
En ”glad”/tilfreds anole viser det gerne ved at være helt grøn, med blå/blållige øjne samt en blå ryg.
Specielt hannerne kan være meget farvestrålende.

En underkuet / underkastet anole vil ofte være brun/brunlig – dette kan også være et tegn på gruppen ikke fungere optimalt, eller terrariet ikke er indrettet efter dyrest præferencer.

Dog betyder det ikke at så snart dyret er brunt at det lider nød – dette er også en del af dens måde at bruge farverne på, dog kan det være en god indikation på der er noget galt hvis det er over længere tid. 
(Man skal regne med en forholdsvis lang tilvænnings periode, så at dyrene er brune umiddelbart efter anskaffelse er ikke unormalt).

Strubeposen benyttes også i det daglige.
Mange hanner nyder at sidde og nikke dominerende og tillokkende højt oppe fra en gren, med strubeposen fuldt udspilet.

Dette kommer også til udtryk hvis der er noget han især er tilfreds med.
Jeg har ofte oplevet det efter at have fodret med sommerfugle.

Strubeposen bruges også tillokkende overfor hunner.
Man vil se hannen sidde, løfte hovedet og nikke.
Hvorefter han så kigger hen på hunnen – let skulende, er hun nu interesseret.
For så at nikke ivrigt videre.

Hannen kan godt finde på at hoppe hen foran hunnen, ca 10cm fra hende og lave sine nik der.
Hvis han ikke føler hun ser ham nok, der i oppe i toppen.

Hvis det lykkes ham at ”overtale” hunnen, vil han bestige hende bagfra, bide sig fat i den mere løse nakkehud, lægge sin hale under hende og indføre en hemipenis.

Anoler har et relativt stort væske behov – der skal derfor forstøves flere gange om dagen.
Har man ikke et regnvands anlæg, kan en håndforstøver benyttes, eller en håndsprøjte til ukrudtsgift (Brug aldrig en der har indeholdt nogen former for gift!).

Anoler drikker normalt ikke vand fra skål / stillestående vand, men syntes at drikke og nyde dråber der forstøves både over dyr og terrariet.

Forstøvningen kan finde sted om morgnen og om aften.
Er det meget varmt kan det tilrådes også at forstøve terrariet midt på dagen.

Indretning af terrariet.
Det meget vigtigt man indretter sit terrarium ordenligt.
Der skal være mange bevægelses muligheder og gemmesteder for dyrene.
En baggrund man enten selv laver, eller af kork (både naturkork og almindelig kork er velegnet) er også en rigtig god ide.

Derudover er det vigtig at dyrene får gode solpladser, som de kan ligge og nyde varmen og lyset på.
Har man mere end 1.1 sammen kan det tilrådes at have flere solpladser, så man sikre alle dyr har mulighed for at opnå den ønskede temperatur, og har et godt og lunt sted at slappe af.

I dagtimerne skal temperaturen ligge omkring de 25 grader i selve terrariet, hvor den lokalevarmeplads / solplads gerne må ligge på de 30-34 grader.

Om aften/natten slukkes alt lys og varme og temperaturen må gerne falde til ca 20 grader.

Anolerne har også behov for UV lys, dette klares fint af et 5.0 UV rør fra den lokaledyrehandel.
(husk at UV-lyset ikke trænger igennem normalt glas, og skal derfor placeres inden for terrariet).

Man kan også anskaffe sig sparepære som indeholder UV, de kan passende sidde så de lyser samme sted som varmelampen – altså på solpladsen.

Husk at de gængse typer af UV rør og pære skal skifte mindst halvårligt.
Terrariet skal ca være belyst 12-14 timer i døgner, i vinter perioden mellem 10-11 timer.

Terrariet kan med fordel indrettes med.
Træer: stuebirk (Ficus benjamina), gummitræ (Ficus elastica) – diverse palme arter.
Bundplanter: Stuebregne, vandrende jøde (Tradescantia fluminensis).
Kravle planter: Hængefigen (Ficus pumila), Efeu, guldranke (Epipremnum pinnatum ).

Man kan med fordel lave espalier af enten bambus eller døde grene eller sågar lianer – både kunstige man kan sno, men også ægte lianer er brugbare.
Selve bundlaget bør bestå af et par cm lecanødder, som dræn.
Oven på lecaen kan man benytte langtrævlet ugødet sphagnum.

Man kan slutteligt bruge specielle regnskovsblade, eller bøgeblade på toppen af sit bundlag, for at skabe en stemning af underskov.

Forskellige mosser gror også fint på / i den fugtige bund.

Fra lecaen og op igennem bundlaget, kan man benytte en tynd gummislange, denne vil man så med en engangssprøjte (uden nål!), kunne sige evt. vand op der måtte stå i bunden.

Formering – æglægning og udrugning 
For at stimulere dyrene til parring er det vigtigt de får en årsrytme, inddelt i sommer og vinterhalvår.
Anolerne vil typisk parre sig først på foråret, men kan reelt pare sig hele foråret over sommeren og til efteråret.

Når hunnen skal lægge sit æg, finder hun et egnet sted og graver det forsvarligt ned.

Man kan vælge at lade æggene udruge i terrariet, eller tage dem fra og stille dem i egen rugemaskine.

Æggene udruges ved en temperatur på mellem 25-29 grader. De klækker efter 30-50 dage, ved jævn temperatur og moderat fugtighed.

Et godt trick er at tage sit medie, vande det.
Vride det i et viskestykke, så der ikke kommer mere vand ud, men det stadig er ”formbart” og fugtigt.
Så vejer man kassen med det fugtige medie på en brevvægt. 
Her efter kan du veje kassen en gang ugentligt for at sikre du har fugt nok.
Når fugten forsvinder taber kassen vægt, og du kan derfor forsigtigt hælde vand i (ikke på ægget/æggene!!!), til vægten stemmer overens med udgangspunkt.

Når ægget klækker kan ungen med fordel rykkes til en mindre boks/terrarium.
Her kan man i starten bruge fugtig køkkenrulle som bundlag, det nemt at holde rent/skifte – og se om ungen spiser og skider optimalt.

Som foder til unger kan man bruge.
Bananfluer og engplankton.
Myre-fårekyllinger 
Andet småt foder fungere sikkert også fint, bare det ikke er alt for hårdt i skallen.

Jeg håber du nød denne korte vejledning og introduktion til denne fantastiske art.
En art alle bør have stiftet bekendtskab med, før eller siden.


( Kilde : Christian Raavig )